Daniel Maanesind spiller dansksproget populærmusik, som han leverer med en god portion selvironi, hjertevarme og nærvær. Daniel har altid været optaget af “det gode omkvæd” og målet med sangskrivningen er, at ramme et omkvæd publikum kan synge med på, allerede anden gang det spilles.
Målgruppen er det modne, nysgerrige og lyttende publikum som elsker at “pop-rocke” med, men også fordybe sig i især balladerne. Daniels tekster er klassiske i den forstand, at de omhandler kærlighedens facetter, både kærligheden mellem mennesker og kærligheden til livets rutsjebanetur. Den foretrukne scene er mindre spillesteder, hvor der arrangeres sid-ned-koncerter og hvor publikum kommer for at lytte.
Ønsket med koncerterne er ikke blot at spille og skabe en hyggelig stemning, men i høj grad også at danne en tæt relation til publikum. En koncert med Daniel er en god blanding af popsange og anekdoter, som måske også får publikum til at reflektere over livet. Daniel Maanesind giver med sine historier og melodier smil på læben og formår, at berøre selv tanker fra sit melankolske indre med et glimt i øjet.
Daniel Maanesind er et godt bud på en ny melodiøs historiefortæller, som evner at tryllebinde sit publikum.
29.01.25 | Xperimentet, Esbjerg | Akustisk koncert (solo)
21.02.25 | Bluesette, Esbjerg | Gæsteoptræden til Singer Songwriter Night
12.04.25 | Privat arrangement, Agerskov | Akustisk koncert (solo)
02.05.25 | Vesthhuset, Sorø | Akustisk koncert (solo)
06.06.25 | Dansktopfestivalen, Svendborg | Singback koncert
10.09.25 | Grenaa synger sammen, Dronningens Ferieby | Singback koncert
25.09.25 | Dansktop Live, Asnæs forsamlingshus | Koncert og tv-optagelse
17.10.25 | Bluesette, Esbjerg | Gæsteoptræden til Singer Songwriter Night
“Vi havde den store glæde at opleve Daniels intimkoncert i november. Vi kom tæt på ham som menneske med sine meget personlige fortællinger, og om hvordan han får inspiration til sine tekster. Daniel har en dejlig afslappet måde at formidle sine sange på, og en fantastisk stemme. Tak for dig, Daniel.”
Elsebeth Hovgaard
“Daniel er altid nærværende og autentisk i fremførelsen af hans musik. Man kan mærke han brænder for at formidle følelserne bag numrene. At han også har en dejlig stemme og omkvæd man kan huske, giver lige et skud ekstra energi.”
Tenna Rude Duedal
“Jeg havde fornøjelsen at opleve Daniel i Vesthhuset. Han skriver nogle dybe tekster om mange dagligdagsting. Han er rigtig god til at binde sine numre sammen med lidt historie fra teksten. Me like.”
Kim Lisbygd
Daniel tilbyder flere koncertformer. Herunder er nogle bud på hvordan en koncert eventuelt kan sammensættes. Daniel kan bookes som solist, med band eller blot som singback.
Kontakt Daniel for en forespørgsel og info omkring priser.